Om Birkehuset      Arbejdsgrundlag

Målsætning for de unges ophold i huset:

De unge støttes i en fortsat personlig udvikling, sideløbende med den naturlige udvikling fra barn til voksen gennem puberteten.

De unge opnår en højere grad af modenhed og evne til refleksion over sig selv og omgivelser.

De unge opøver evne til at indgå i sunde relationer med andre mennesker.

De unge opnår højst mulig grad af selvstændighed og indflydelse på egen livssituation.

De unge bliver i stand til at skabe sig et for dem meningsfyldt liv.

Metode
Miljøet i Birkehuset lægger op til en så normal ungdomstilværelse som muligt – med alle de goder og krav i hverdagen, som dette indebærer.
Det er arbejdsfeltet de unge og de voksne mødes, samarbejder og de unge udvikler sig i.
Miljøet stimulerer de unges lyst til at arbejde med evnen til at indgå i relationer med andre.

I samarbejde med den enkelte unge sættes færdighedsmæssige mål op, som i sidste ende vil betyde, at den unge bliver i stand til at klare et almindeligt hverdagsliv.

Vi foretager også sammen en afklaring af hvilke psykiske aspekter , der må arbejdes med og modnes i for at kunne trives med sig selv og andre mennesker.
Dette betyder, at der dagen og hverdagslivet igennem også er nogle helt bevidste ting, der arbejdes med i det mellemmenneskelige, ofte mens de praktiske ting og aktiviteterne kører.
De store træk omkring den unges trivsel og udvikling deles på ugesnakkene med kontaktpersonerne.
De voksne støtter én, når situationer opstår, eller planlægger situationer i miljøet, så man får mulighed for at arbejde med sine udviklingspotentialer.
De voksne forsøger at have en rummende holdning overfor de følelsesmæssige ting, der udspiller sig. Forsøger blandt andet ved hjælp af spejling, refleksion og jeg-støttende holdning at hjælpe de unge frem til større selvbevidsthed.

De voksne bruger også deres egne fornemmelser for, hvordan det føles at være sammen med den/de unge, som barometer for hvordan de unge har det. (supervisionskrævende arbejde.)

Der er nogle meget faste strukturer i huset, der støtter det miljøterapeutiske arbejde.

Teorigrundlag
Vores arbejde og forståelsesramme tager udgangspunkt i en psykodynamisk miljøterapeutisk tankegang.
Vores udviklingsteoretiske grundlag er Daniel Sterns udviklingsteori.

Vores anerkendende menneskesyn tager sit afsæt i jeg-psykologien.

Vi er så småt, på undervisningsniveau, startet op på at inddrage en neuropsykologisk vinkel på vores arbejde. ( neuropsykolog Susan Hart.)

Vi har vel efterhånden udviklet vores egen stil og forholden os til de unge, der ikke ”binder” os så stramt til en teorimodel, at vi ikke kan inddrage andre arbejdsmetoder, hvis det skønnes bedst for den enkelte unge. (I det omfang vi er dygtige nok til det.)
Vi oplever også, at kulturen i ungegruppen er rummelig og forstående overfor den enkeltes behov. Kulturen er sådan, at de unge kan spørge os, hvorfor vi ind i mellem handler og tænker forskelligt overfor dem hver især.

     
   Værdigrundlag        
   Arbejdsgrundlag        
   Kvalitetsarbejde        
   De unge        
   Medarbejdere        
   Dagligdagen        
   Skole        
   Visitation        
   Psykolog        
   Psykiater        
   Botræning        
   Efterværn        
   Kontakt os  
       
       
       
       
       
       
           
           
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
Opholdsstedet Birkehuset   |   Høedvej 24   |   4450 Jyderup